På bestyrelsesmødet i BFTL mandag d. 8. februar, var der som sædvanligt en lang række spændende forslag oppe til diskussion. Et område som særligt vakte bestyrelses medlemmernes interesse ved dette møde, var ideen om fælles standarter på uddannelsesområdet.
BFTL har igennem en periode arbejdet på at opbygge grundlaget for en fælles uddannelse af teambuilding instruktører, arbejdet har med en stor indsats fra Brian Christiansen, CoastZone, endeligt båret frugt. Dette betyder at BFTL allerede i løbet af foråret 2010 vil kunne udbyde de første pladser på en helt ny teambuilding grunduddannelse.
Uddannelsens formål er at skabe et mere sikkert teambuildingmiljø i Danmark, hvilket også har smittet af på uddannelsens fag. Forløbet vil således være opbygget omkring elementer som førstehjælp, klatring og sejlads, men der vil også være fokus på de mere bløde teambuilding værktøjer som coaching, psykologi og pædagogik. Samlet set en stærk pakke, som vil flytte Dansk teambuilding op i en klasse hvor vi vil være forgangsbillede for sikkerhed, etik og kvalitet.
Nu er grundstenene lagt og bestyrelsens opgave bliver, at få medlemmer og teambuildingkunder til at bakke op om initiativet. Første skridt i denne proces bliver BFTL's generalforsamling den 24. februar, hvor bestyrelsen vil fortælle om initiativet og forhåbentligt blive mødt opbakning fra medlemskredsen.
Af Martin Jønsson, Scandinavian Teambuilding 10.02.2010