Erhvervsansvarsforsikring (dækker leverandørens fejl mv.)

Arbejdsgivers ansvar

Ifølge dansk lov hæfter en arbejdsgiver for det erstatningsansvar, som hans ansatte pådrager sig ved uagtsomme handlinger, når de udfører arbejde. Dette følger af en bestemmelse i Danske Lov fra 1683.

Ansvarsforsikring

Arbejdsgiveren kan sikre sig mod de økonomiske følger af et eventuelt erstatningsansvar ved at tegne en erhvervsansvarsforsikring. Forsikringen er reelt frivillig, men tegner arbejdsgiveren ikke sådan forsikring, må han selv betale for de ansattes skadevoldende handlinger.
Erhvervsansvarsforsikringen dækker både arbejdsgivers og de ansattes erstatningsansvar. Men lige som på en privat ansvarsforsikring er der situationer, hvor forsikringen ikke dækker, selv om skadevolder er erstatningsansvarlig, fx i den situation hvor en ansat forårsager skader med vilje.
En arbejdsgiver er dog ikke ansvarlig for såkaldte abnorme handlinger, som hans ansatte måtte foretage under arbejdets udførelse.

Kollektiv og privat ulykkesforsikring (dækker varige mén ved hændelige uheld)

En arbejdsskadeforsikring dækker medarbejderne, mens de er på arbejde. Men den dækker ikke på vejen til og fra arbejde og ikke i fritiden. Her er en kollektiv eller privat ulykkesforsikring nødvendig.

Ulykkesforsikringen dækker varige mén efter et ulykkestilfælde. Det vil sige, at erstatningen bliver udbetalt, når et ulykkestilfælde viser sig at medføre varigt mén - men først, når det kan afgøres, hvor alvorligt menet er.
Desuden dækker ulykkesforsikringen i visse tilfælde behandling hos fysioterapeut eller kiropraktor efter en ulykke.

Mange mennesker har naturligvis tegnet en privat ulykkesforsikring, men de vil også have glæde af en kollektiv ordning, hvis uheldet er ude, fordi den kollektive ordning udbetaler erstatning i tillæg til udbetalinger fra andre forsikringer.

  • Current page is 6.1: Forsikring

Medlemmer af BFTL: Carsten Brandt PersonaleUdvikling, World of Adventure A/S, Outfitter Kompagniet A/S, SiriusPartner, Action Tour Bornholm,Banff People, Team Thor, Comaco, Lindeblad a/s, CoastZone, Teambuilding Kompagniet, Learning by action, Scandinavian Teambuilding, AHA ApS, Aktiv Fritid ApS 

 

Medlems log ind | English:

Tilbyder SEO / Søgemaskineoptimering / Webdesign